CULES.DK opdaterer ikke længe mere

Kære læsere.

Det er med beklagelse at jeg desværre må meddele at CULES.DK opdaterer ikke mere fremover. Men hjemmesiden lever stadig i FC Barcelona-ånd. Hjemmesiden er til FC Barcelona fans i Danmark.

CULES.DK har haft  8 fantastiske med over 1000 artikler og over 40 anmeldelser om FC Barcelona-bøger m.m. og fede konkurrencer.

Men CULES.DK har desværre været nødsagt nu til at trække stikket ud, da tiden ikke er der til at drive CULES.DK på denne størrelse.

Jeg vil gerne takke alle vores læsere og samarbejdspartnere for alle gode stunder.

Hvis du ikke har nok af CULES.DK, kan jeg henvise dig til Barca 24/7 på Facebook

Debat: Barca 24/7 debat

Nyheder: Barca 24/7 nyheder

Dette kan måske afhjælpe tørsten efter CULES.DK.

TAK FOR DENNE GANG !!

download

Slavestater sponsorer FC Barcelona

Den tidligere fodboldproffesionel Abdeslam Ouaddou kæmper for at FC Barcelona ikke skal forlænge med Qatar sponsor.

Af Peter Bengtsen, Politiken.dk, 16 feb 2016

Det seneste initiativ fra Abdeslam Ouaddou er en online kampagne mod FC Barcelonas sponsoraftale med det statsejede Qatar Airways. På bare tre dage sluttede over 50.000 personer sig til underskriftsindsamlingen.

»Jeg har været Barcelona-fan, siden jeg var lille. Det er en klub med store sociale værdier, men de smuldrer, når du ser ‘Qatar Airways’ på spillertrøjerne«

»Jeg startede den for at åbne fodboldentusiasters øjne for det slaveri, migrantarbejdere i Qatar lever under«, siger han til Politikens journalist, Peter Bengtsen.

Stem og støt Abdeslam Ouaddous underskriftsindsamlingen mod Qatar’ regime

Demonstration i Barcelona

FC Barcelonas kontrakt udløber ved denne sæsons afslutning, men Champions League-mestrene forventes at forny den for et rekordstort milliardbeløb. Og det seneste halve år, måske til en vis grad takket være Abdeslam Ouaddou, er opmærksomheden på kontraktforlængelsen da også taget til. Ikke kun på grund af dens betydelige økonomiske værdi for klubben, der er blandt verdens 5 rigeste, men i stigende grad også på grund af dens kontroversielle sociale værdi.

25. oktober troppede demonstranter op foran FC Barcelonas generalforsamling, da klubbens medlemmer troede, at de skulle stemme om sponsoraftalen med Qatar Airways. Afstemningen var imidlertid kun 3 dage forinden blevet udskudt af bestyrelsen for at »opnå den bedst mulige sponsoraftale«.

Spørgsmålet er, om ’bedst mulig’ kun får økonomisk eller også social betydning.

Klubbens præsident, Josep Maria Bartomeu, sagde i januar 2015, at han ville være opmærksom på den sociale og politiske situation i Qatar under genforhandlingen af kontrakten, der aktuelt indbringer knap en kvart milliard årligt.

Siden da har han ikke ytret sig så skarpt. De spanske mestre er stadig i dialog med ejerne af Qatar Airways om en kontraktfornyelse, men ifølge klubbens kommunikationsafdeling er banen også åben for andre muligheder.

Abdeslam Ouaddou er ikke den eneste kritiker. Også FN og menneskerettighedsorganisationer på stribe har kritiseret Qatars kafala i skarpe vendinger, siden FIFA valgte Qatar som VM-vært i 2022.

Kafala er systemet, der forpligter Golf-statens 1,4 millioner migrantarbejdere til at have en sponsor i form af en arbejdsgiver, der ultimativt bestemmer, om man f.eks. må skifte job eller forlade landet. Som tvangsbundet til sin arbejdsgiver er det ikke let at gøre noget ved tilbageholdt løn, overgreb eller det, der er værre.

 

12734035_10153965959029310_5686178900699448762_n

Abdeslam Ouaddou

Et nyt Barça

Med Champions League-finalesejren over Juventus cementerede FC Barcelona sin status som det seneste tiårs vigtigste klub. Men hvordan adskiller Luis Enriques Barça sig fra tidligere årgange?

1000thing.v1409842438

Af Asker Boye, juni 14 2015

Ingen kan være i tvivl om, at FC Barcelona er det seneste tiårs vigtigste fodboldklub. De fire Champions League-sejre i 2006, 2009, 2011 og 2015 markerer klubbens formidable styrke og historiske dominans. Kun to klubber (1956-60) og Liverpool (1977-84) har således brugt færre år på at vinde samme antal titler i Europas fornemmeste klubturnering.

Det ville være forkert at kalde lørdagens finalesejr på 3-1 over Juventus for en overraskelse. Catalonierne var bookmakernes klare favorit før slutkampen, og trods et kampberedt og fremragende italiensk mandskab var sagen klar. Catalonierne var bedst gennem størstedelen af kampen, besad bolden i hovedparten af tiden og skabte flest målchancer. Men har vi ikke hørt det før? Det kan man vist rolig sige.
De fleste kender arven tilbage fra Rinus Michels i 1970’erne og Johan Cruyff i 1990’erne. Hollandsk inspireret positionsfodbold med fokus på små trekanter og stor bevægelse, flair og presspil. Men den nuværende Barça-epoke begyndte med ansættelsen af Frank Rijkaard i 2003 efter længere tids intern turbulens, manglende sportslig retning og fire trænere på tre år.

Hollænderen blev mester i sin anden sæson og skaffede dermed klubben den første titel i seks år. Rijkaard var ingen stor træner. Han lænede sig op ad klubikonet Carles Rexachs idéer og lod assistenten Henk ten Cate om de overordnede taktiske dispositioner. Men han fik vendt klubbens modgang og lykkedes med at oversætte Michels’ og Cruyffs tanker til samtiden.

Under Rijkaard (2003-08) var FC Barcelona kendetegnet ved en nærkampsstærk defensiv, en begavet og boldsikker midtbane samt brede og hurtige kanter. Holdet var ikke lige så stærkt som Cruyffs (1988-96), men konstrueret ud fra samme skabelon. Den voldsomme bevægelighed foregik som regel internt i kæderne og kun sjældent mellem dem.

Giovanni van Bronckhorst, Deco, Ludovic Giuly, Samuel Eto’o og unge Lionel Messi var teknisk begavede, vævre typer, men de var ikke alene. I 2006-finalen mod Arsenal startede både Edmílson og Mark van Bommel, to mænd over 185 centimeter, på den centrale midtbane. Rijkaards Barça var et stærkt fodboldhold, men ikke et utopia.

Det var til gengæld Josep Guardiolas (2008-12) mandskab, der endelig virkeliggjorde gamle Michels’ drøm om et fodboldhold bestående af 11 kollektivister, der arbejdede som én organisme.

Ikke alene var midtbanen nu det sted, kampene blev vundet (inden i Sergio Busquets, Xavis og Andrés Iniestas effektive tre- og firkanter), den var udvidet til at optage hele banen. Det var denne stil, Tito Vilanova (2012/13), videreførte uden at sætte sit eget aftryk, og det var denne stil, som Gerardo ‘Tata’ Martino (2013/14) søgte at gøre mere direkte uden det store held.

Spørgsmålet er nu, hvordan FC Barcelonas fjerde Champions League-vindende træner, Luis Enrique, og hans mandskab adskiller sig fra tidligere årgange. Fra Cruyffs, Rijkaards og Guardiolas variationer over temaet Barça. Det ville være en overdrivelse at hævde, at Luis Enrique har skabt noget fuldkomment nyt, men det ville en endnu større underdrivelse at påstå, at han bare har passet butikken.

På holdkortet er der fem afgørende forskelle på Luis Enriques og Guardiolas respektive hold: Venstrebacken Jordi Alba, den centrale midtbanespiller Ivan Rakitic og så selvfølgelig stjerneforwarderne Neymar og Luis Suárez. De to sidstnævnte har tiltrukket sig en hel verdens opmærksomhed. Sammen med Messi udgør de kort og godt en af alle tiders mest målfarlige angrebstrioer.

I lørdagens finale spillede Xavi Hernández sin 767. og sidste kamp for FC Barcelona. Den stille arkitekt har haft altafgørende betydning for FC Barcelonas succes de seneste ti år. Han, der nemt kan rangeres som den mest betydningsfulde europæiske fodboldspiller siden Zinedine Zidane, var tandhjulet, der fik maskinen til at klikke.

Men i denne sæson har Xavi været reserve for kroatiske Rakitic, som er mindre fokuseret på boldbesiddelse og mindre bange for at slå den direkte, vertikale aflevering frem ad banen. Også Alba er mere offensiv og dygtigere i kombinationsspillet end sin forgænger Eric Abidal. Og på samme måde deltager Neymar mindre i det defensive arbejde end både Pedro og Alexis Sánchez.

Luis Enriques tropper lægger et knap så heftigt pres på sine modstandere. Statistikken fortæller, at de forreste tre spillere tilbageerobrer op mod 40 procent færre bolde end i de gyldne år mellem 2008-12. Omvendt vover man sig ud på langt flere dribleeventyr end under både Martino, Vilanova og Guardiola. Det aktuelle FC Barcelona er stadig til at kende, men det har fået andre strenge at spille på.

Det er ikke længe siden, vi talte om, hvad FC Barcelona dog skulle stille op, når kulturbærerne stoppede. Nu er Victor Valdés, Carles Puyol og Xavi så borte. Daniel Alves er muligvis på vej væk, og selv om 31-årige Iniesta var finalens bedste spiller, er han ikke længere den sublime strateg, han var for bare to-tre år siden. Men med sine respektfulde korrektioner har Luis Enrique givet et gennemprøvet program ny luft og en lys fremtid. Det er faktisk temmelig godt gået.

Cristian Tello’ kontrakt

Football Leaks har publiceret Cristian Tello’ kontrakt den 3 februar 2016, for de mener selv, at man har ret til at kende sandheden, da nogle klausuler er en skam for sporten. Fodbolden behøver mere gennemsigtighed og regulering. Klubberne har ingen respekt for deres fans. Alt er tabu – både spillernes lønninger, kontrakter, klausuler, mellemregninger m.m.

tello

FC Barcelona er vred på Football Leaks for at deres fortroligt kontrakt med FC Porto og Cristian Tello bliver publiceret, men de kan intet gøre noget ved det. Ifølge kontrakt kunne man læse at agent af Tello tjener 375.000 € på handlen, der svarer til næsten 3 mio. kr.

Football Leaks mener at klubberne bla. FC Barcelona og Real Madrid skjuler alt om kontrakts detaljer, og den stigende indflydelse fra agenter og brug af selskaber og bagmænd er et stort problem. Der er mange penge, der cirkulerer bag gardinerne.

 

Konkurrence: Vind den helt nye bog om Barca

Nu har du muligheden for at vinde den helt nye og fantastiske bog “Barça – Den Illustrerede Historie om FC Barcelona”, som er skrevet af den catalanske sportsjournalist Guillem Balagué. Vi har sat 1 eksemplar på højkant.

Her på redaktionen har vores boganmelder selv fået mulighed for at læse bogen og der virkelig tale om en fantastisk fortælling om Barca. Bogens layout er lækkert og bogen er i det hele taget indbydende for enhver fan af F.C. Barcelona, som er den indlysende målgruppe for denne type bøger. Papiret er kraftigt og billederne er flotte. Der er naturligvis en del billeder som undertitlen afslører, og en del af disse er helsides fotos. Der er en fin blanding af gamle illustrationer og nyere fotos bl.a. på forsiden som prydes af aktuelle spillere som Iniesta, Neymar, Messi, Suarez og Piqué.

Læs mere om boganmeldelse HER

I samarbejde med Nyt Nordisk Forlag sætter vi 1 eksemplar af bogen på højkant i en konkurrence. Man skal blot svare rigtigt på 2 enkelt spørgsmål og så deltager man automatisk i lodtrækningen.

Vinderne findes på søndag den 31 januar 2016.

Spørgsmål: Hvem er forfatter til bogen: Barça. Den Illustrerede Historie om FC Barcelona?

Send svarene til cules@cules.dk med mærke “konkurrencer”.

#8 VIDSTE DU AT…

-Angel Arocha døde i borgerkrigen i 1938. Han var en succesrige angriber for FC Barcelona, hvor han scorede 215 mål i 207 kampe for FC Barcelona

angel-arochaArocha_militar

– FC Barcelonas grundlagt, Joan Gamper, var jøde.

gamper--644x362

– Kun 5 ud af 16 spillere på FC Barcelonas førstehold, der vendte tilbage til Barcelona fra Mexico-turneringer. De 5 var Josep Argemí, Joan Babot, Josep Pagès, Joan Rafa og Ramon Zabalo.

3201.Big

De 8 blev i Mexico. Det var Josep Bardina, Fernando García, Miquel Gual, Josep Iborra, Juli Munlloch, Martí Ventolrà, Esteve Pedrol og Joaquim Urquiaga. De 7 vendte tilbage til Barcelona efter borgkrigen bort fra Martí Ventolrà, han blev i Mexico til hans død.

De 2 valgte Frankrig. De 2 var Domènec Balmanya og Josep Escolà.

1 valgte USA. Det var Félix de los Heros, bedre kendt som “Tache”, som skifte til klubben Brooklyn Hispano.

n_f_c_barcelona_la_historia-3994791

Kilde: Grup14.com

Portræt: Barcelona-træneren, der tør tage de farlige valg

SVÆRT. Jobbet som træner for stjerneparaden i Barcelona kræver både gode evner på det fodbold- mæssige område og en fin sans for diplomatiet, når alle har en mening om, hvordan det hele skal gøres. Luis Enrique skal nu vise, at han magter begge dele.

luis-enrique-tensionado-rueda-prensa-previa-supercopa-1414508954469

Af Henrik Braad Jacobsen, politiken.dk

Cheferne i FC Barcelona håbede, at historien ville gentage sig, da de før denne sæson gjorde Luis Enrique til træner for en af verdens mest beundrede fodboldklubber. I 2008 forfremmede Barcelona en af deres egne, Josep Guardiola, til cheftræner, og han vandt på 4 sæsoner 14 af 19 mulige trofæer, så måske kunne den gamle Barca-spiller og tidligere andetholdstræner Enrique gøre sin tidligere holdkammerat kunsten efter.

Halvt inde i sin første sæson som træner for FC Barcelona kan Luis Enrique stadig nå at kopiere Guardiolas bedrifter, men lige nu er der ikke meget, som tyder på, at det vil ske. Tværtimod hersker kaos i den catalanske storklub, hvor alt lige fra holdet til den politiske ledelse er faldet fra hinanden. Og i centrum for mange af begivenhederne, som stort set alle er af negativ karakter, står Luis Enrique.

Især den seneste uge har været katastrofal for FC Barcelona. Først stadfæstede sportsdomstolen CAS det transferforbud, Fifa i fjor udstedte til Barca som straf for at have indgået kontrakter med mindreårige spillere uden for EU. Dermed må Barcelona ikke hente nye spillere i de to næste transfervinduer, og kendelsen kostede omgående sportschef Andoni Zubizaretta jobbet. Hans assistent, Carles Puyol, gik selv, og dermed var to Barcelona-legender fortid i klubben.

En tredje kan være på vej ud, for Luis Enrique, der er den fjerde træner i FC Barcelona på fire år, har langtfra formået at få det sportslige til at fungere. I søndags missede holdet muligheden for at overtage førstepladsen i Primera Division fra ærkerivalen Real Madrid, da det blev til et 1-0-nederlag til Real Sociedad. Og næsten værre endnu er Enrique kommet på kant med holdets absolutte stjernespiller, argentineren Lionel Messi.

Så dårligt er forholdet mellem de to, at tanken om, at Messi kan blive solgt til en nyrig klub som Paris Saint-Germain, Chelsea eller Manchester City, ikke længere er utænkelig.

Den spanske radiostation Cadena Cope meddeler, at Luis Enrique ifølge deres kilder i de næste to kampe – gårsdagens pokalkamp mod Elche, som blev vundet 5-0 og weekendens topopgør mod mesterholdet, Atletico Madrid – skal præstere to sejre, hvis han vil undgå en fyreseddel. Dette afviste træneren selv på et pressemøde i Barcelona, men der er ingen tvivl om, at presset på den tidligere olympiske mester lige nu er enormt.

Den svære situation har Luis Enrique været i mange gange tidligere i sin tid som topspiller, og Lionel Messi bør ikke føle sig for sikker på, at han vinder magtkampen med træneren. For Luis Enrique har tidligere taget kontroversielle beslutninger og stået ved dem med succes.

Det forbudte skifte

Den største og mest vedvarende ballade opstod, da Luis Enrique i 1996 gjorde det, som altid vækker enorme følelser til live: Han skiftede fra Real Madrid til FC Barcelona og gjorde sig dermed til en hadet skikkelse i hovedstaden – et had, som langtfra er glemt i dag.

I sine fem år som Real Madrid-spiller blev Luis Enrique aldrig rigtig accepteret af kongeklubbens fans, så da spilletiden under Jorge Valdano i løbet af 1995 begyndte at blive mindre og mindre, voksede lysten til et klubskifte i den spanske landsholdsspiller. Og da transferen til Barcelona var en realitet, sagde Enrique, at han ikke brød sig om at se billeder af sig selv i den hvide Madrid-trøje.

»Jeg har det bedre i blåt og purpurrødt (azulgrana, Barcelonas farver, red.)«, sagde Luis Enrique.

Og senere gned han salt i såret med udtalelser om, at hans tid i Madrid ikke vakte særligt gode minder, og idealscenariet ville være, hvis Real Madrid endte uden et eneste point i La Liga.

Selv om Luis Enrique er født i Gijón i det nordlige Spanien, er han blevet catalaner i hjertet efter sine mange år i Barcelona først som spiller og siden træner. Han blev kendt som effektiv allroundspiller, der bortset fra målmand og stopper nåede at dække samtlige pladser på banen i løbet af sin karriere.

Gennembruddet fik Enrique i 1992, da han blev olympisk mester sammen med senere Barcelona-holdkammerater som Guardiola, Albert Ferrer og Abelardo.

På det tidspunkt var han allerede skiftet fra hjembyens Sporting til Real Madrid, og i sine fem år i den hvide trøje kunne han se Barcelona dominere spansk fodbold med fire mesterskaber på stribe. Catalanernes dominans blev først brudt, da Real Madrid med blandt andet Michael Laudrup på holdet vandt titlen i 1995, og yderligere to mesterskaber vandt Luis Enrique efter sit skifte til Barcelona.

Maraton, surf og ironman

Efter otte sæsoner som spiller for FC Barcelona stoppede Luis Enrique den aktive karriere i 2004, og han kastede sig derefter ud i en række projekter, der intet havde med fodboldens verden at gøre. I en periode bosatte han sig i Australien, hvor fodbolden blev skiftet ud med et surfbræt, og senere tog han løbeskoene på og gennemførte flere maratonløb.

Umiddelbart inden han vendte hjem til fodbolden, gennemførte Luis Enrique en ironman i Frankfurt, men den karriere blev bremset af jobbet som træner for Barcelona B. Han afløste Pep Guardiola på posten og var ifølge eget udsagn endelig landet på den rette hylde.

»Jeg er kommet hjem. Jeg stoppede min aktive karriere her, og nu vil jeg starte min trænerkarriere her«, sagde Luis Enrique ved sin præsentation.

Efter knap tre år med succes forlod Enrique Barcelona og blev cheftræner i AS Roma. Det blev aldrig noget ubetinget hit, og Luis Enrique forlod hurtigt Den Evige Stad med kurs mod hjemlandet. Her havde han et kort mellemspil hos Celta Vigo, inden Barcelona bød ham velkommen hjem – igen.

Se “FC Barcelona Confidential” gratis på filmstriben

FC_Barcelona_Confidential_TV-531164294-large

»FC Barcelona Confidential« fortæller historien om en gruppe unge erhvervsfolk, der kæmper for at redde verdens største fodboldklub ud af dens værste krise nogensinde. Den 15. juni 2003 overtog en gruppe dotcom-millionærer ledelsen af FC Barcelona. Udgangspunktet kunne næppe være værre. Klubben var teknisk set fallit, og holdet blev ydmyget på banen. I fire sæsoner havde de intet vundet. At ærkerivalen Real Madrid hev trofæer hjem på stribe, gjorde kun ondt værre. Med enestående adgang til klubbens indercirkel følger filmen det første år for den nye ledelse: fra den dramatiske valgsejr, gennem den første krise – snydt for David Beckham, men heldige med at score brasilianske Ronaldinho – til konfrontationer med voldelige fans og omfattende omstruktureringer.

——————————–

Du skal første oprette dig en bruger gratis på dit lokal bibliotek. Du skal henvende til dit lokal bibliotek og sige at du skal have en bruger på filmstriben, så vil de bede om dit sundhedskort og kørekort eller pas, så kan de oprette en bruger for dig helt gratis.  Derefter kan du se alle film på filmstriben.dk

Se FC Barcelona Confidential —-> Filmstriben

PS. Google Chrome understøtter ikke Silverlight, og du vil derfor ikke længere kunne anvende Google Chrome til Filmstriben. Vi anbefaler i stedet, at du anvender Firefox browseren

CULES.DK FREMMER VIDEN OG FORSTÅELSEN OM FC BARCELONA