Barca lavede Unicef-aftale for pengene
Tidligere vicepræsident i FC Barcelona siger, at der lå rene økonomiske motiver bag samarbejdet med Unicef, og at man var tæt på et kontroversielt sponsorat med Kina.
FC Barcelona har i de seneste fem år profileret sig med flot og attraktivt fodboldspil, mens klubben uden for banen har været meget bevidst om at fremstå som en socialt ansvarlig og positiv fodboldklub.
I 2006 besluttede den tidligere FCB-præsident Joan Laporta, at FC Barcelona skulle bryde med et gammelt princip og tillade trøjesponsorater, hvorefter klubben indgik et samarbejde med UNICEF, der fik pladsen på Barca-trøjen.
Ifølge den daværende vicepræsident i klubben Ferran Soriano indgik FC Barcelona dog ikke samarbejdet for almenvellet og den gode samvittigheds skyld.
For ifølge Soriano er netop samarbejdet med UNICEF en af hovedforklaringerne på, at FC Barcelonas omsætning er vokset enormt i det sidste halve årti, og Soriano fortæller, at det lige præcis var målet fra FC Barcelonas side tilbage i 2006, da aftalen med UNICEF kom på pldas.
- Det er en fair vurdering, at brand-synergien mellem UNICEF og Barcelona var en de vigtigste faktorer i den spektakulære vækst i klubbens antal af fans og omsætning mellem 2006 og 2010, skriver Ferran Soriano, ifølge mediet Sportingintelligence.com, i en ny bog.
Ifølge Soriano blev FC Barcelona tilbudt 20 millioner euro (cirka 150 millioner kroner) årligt for at have bettingfirmaet Bwin som hovedsponsor, men en markedsanalyse overbeviste FC Barcelonas daværende ledelse om, at der på mellemlang og lang sigt ville være mere profitabelt for FC Barcelona at vælge UNICEF som hovedsponsor.
Bwin blev efterfølgende trøjesponsor i Real Madrid.
Tæt på aftale med Kina
Den tidligere FC Barcelona-vicepræsident fortæller også, at FC Barcelona før sommer-OL i Beijing i 2008 var meget tæt på en stor aftale med den kinesiske regering, der – ligesom Bwin – ville betale 20 millioner euro per år for at FC Barcelona skulle reklamere for Kinas OL på spillertrøjen. Den eneste årsag til, at handlen ikke blev til noget, var ifølge Soriano, at forhandlingerne blev lækket til lokale medier på et uheldigt tidspunkt, og Soriano nævner ingen overvejelser om Kinas brud på menneskerettigheder og mangel på demokrati.
Sorianos bog nævner også, at FC Barcelona i 2005 undersøgte muligheden for at starte et FC Barcelona-hold i den nordamerikanske MLS-liga, og at FC Barcelona har været stærkt inspireret af den forretningsmodel, Glazer-familien har indført i Manchester United, hvor omsætningen på forretningsområder, der ikke er direkte relateret til selve fodboldspillet, også er steget voldsomt gennem adskillige år.
Endelig kritiserer Soriano den nuværende ledelse i FC Barcelona for at have lavet aftalen med Qatar Sports Investments, der i dag er trøjesponsor i FC Barcelona mod et årligt bidrag på 30 millioner euro (cirka 225 millioner kroner) til mesterklubbens bankkonti.
- Dette (Qatar-aftalen) er en meget anderledes strategisk beslutning end den, der blev truffet tilbage i 2006, og det kan påvirke klubbens position i de kommende år, skriver Ferran Soriano.
I forhold til Sorianos sidste bemærkning skal man huske, at den nuværende og den tidligere ledelse i FC Barcelona er meget på kant med hinanden, og at der i øjeblikket er optræk til flere retssager om både udtalelser og ansvar for den økonomiske knibe, FC Barcelona ifølge den nuværende ledelse var i, da man overtog magten fra Joan Laporta i sommeren 2010.
Kilde: tipsbladet.dk
Et pragteksempel på spillets æstetiske værdier
Af Anders Grønborg Andersen
FC Barcelona har været min favoritklub, siden jeg i 2002 for første gang besøgte Camp Nou og lærte om klubbens catalanske tilknytning, ungdomsakademiet La Masia og det politiske forhold til rivalerne Espanyol og Real Madrid. Med hjem kom min første spillertrøje, og siden har jeg været passioneret cule (Barca-fan).
Året efter gennemgik klubben store strukturelle ændringer, efter at advokaten Joan Laporta blev præsident. Truppen blev totalrenoveret med købet af bl.a. Ronaldinho, og det kulminerede i 2006, da holdet vandt både La Liga og Champions League.
Samme år valgte jeg at blive socio i klubben. I 2010 mødte jeg op til præsidentvalget på Camp Nou for at stemme på kandidaten Agusti Benedito. Vinderen blev dog favoritten Sandro Rosell, tidligere vicepræsident under Laporta. Han har efterfølgende så godt som lukket for tilmeldingen af ikke-catalanske medlemmer, så vi i dag desværre kun er få danske medlemmer i klubben.
Den største profil på holdet lige nu er Lionel Messi, og hans meritter i en alder af 24 år taler for sig selv. Holdet er dog meget mere end bare Messi; særlig stærk er midtbanen med Xavi, Cesc Fàbregas og Andrés Iniesta. Juanma Lillo, træner Josep Guardiolas mentor, har i et interview udtalt: »Messi laver de bedste jugadas (spil) i verden, men Iniesta er den bedste jugador (spiller)«. Iniestas boldomgang og spilforståelse er et pragteksempel, hvis man skal fremvise fodboldspillets æstetiske værdier. Han har grundet sin ydmyghed været min helt, siden han debuterede på førsteholdet.
På holdet kunne vi godt bruge en erstatning på sigt for den aldrende Carles Puyol i forsvaret. Puyol er et klubikon, og fans vil mindes det karakteristiske hår, hvori hans energi ligger gemt som hos en anden Samson.
Gerard Piqué er selvskreven i forsvaret mange år frem, men en oplagt partner er ikke at finde for øjeblikket. Forhåbentlig kan en sådan findes på klubbens ungdomsakademi, hvor de oplagte kandidater er nyligt oprykkede Andreu Fontás eller den unge Marc Muniesa.
Den bedste træner var fransk-argentineren Helenio Herrera i perioden 1958-1960. Han kom med en mere psykologisk tilgang, hvor han i kampforberedelsen lagde vægt på individuelle spillerinstruktioner. Han var med til at vinde både ligaen og Copa del Rey to år i træk, men blev alligevel fyret grundet uenigheder med stjernen Ladislao Kubala. Senere fik han succes i Inter Milano med et stærkt defensivt udgangspunkt, før han og Barca for en kort stund blev genforenet i 1980-1981.
Den bedste spiller gennem tiden er legenden Johan Cruijff. Ikke nok med hans symbolske betydning for den catalanske klub under Francos fald i 70’erne, han var også træner for det succesfulde El Dream Team i starten af 90’erne. I dag er han stadig meget engageret omkring klubben og regionen, både i avisspalterne og på sidelinjen som træner for det catalanske landshold.
Den bedste kamp var Champions League-semifinalen ude mod Chelsea 6. maj 2009, hvor Barca skulle bruge mindst 1-1 for at avancere. Guus Hiddinks Chelsea kom foran tidligt i kampen ved Michael Essien, og det lignede et exit, før Iniesta i det 3. tillægsminut tordnede bolden op i hjørnet. Billederne af den blege spiller fra Fuentealbilla, der i vild jubel river den gule udebanetrøje over hovedet, vil for evigt stå prentet på nethinden hos enhver cule.
Den næste kamp er i morgen på El Madrigal mod Villarreal, der mildt sagt har skuffet i år. Barcelona skal tilbage på sporet efter to beskidte El Clásico-kampe i Copa’en mod Real Madrid, hvor vi var tæt på at sætte føringen over styr i returopgøret. Hvert point tæller, hvis Los Merengues skal hentes i toppen af tabellen.
Anders Grønborg Andersen er studerende ved Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet
