Boganmeldelse: Ambassadøren

Det er historien om en meget ung mand, der som 19 årig tog til Rom og det fanatiske Italien helt alene og uden at kunne et ord Italiensk, for at tage hul på den karriere, hans åbenlyse talent havde tiltænkt ham. Og om hvordan den sky ranglede knægt fra Danmark med den kælne boldbehandling og det sublime blik for spillet skulle lære skyggesiderne at kende i den sport han elskede og som nu var hans levevej, og om hvordan han skulle komme til at mestre diplomatiets kunst som ingen anden.

Anmeldelse af Henrik Andersen

Selvom denne udgivelse har et par år på bagen, så kunne den stadig tænkes at være af interesse såfremt man er fan af Barcelona, fodboldsporten og al dens væsen fra grønsværen, til direktionsgangen hvor magtens mænd sætter dagsordenen i en ofte rå verden. Er man samtidig bare en anelse interesseret i Danmarks bedste fodboldspiller nogensinde, så sidder man her med et solidt stykke underholdning. Journalisten Jakob Kvist har på baggrund af samtaler med tidligere medspillere, trænere og gamle skolekammerater skabt et portræt der for en gangs skyld ikke er set fra Laudrups perspektiv, men dog med accept og velsignelse fra hovedpersonen selv, der velvilligt har stillet sig til rådighed med opklarende oplysninger hvor der har været tvivl. Men har samtidig gjort klart at han ikke ville have noget med bogen at gøre. Det her skulle være Jakob Kvists værk om ”Ambassadøren”. Denne 3 udgave indeholder hele historien, idet den er blevet opdateret med VM 98 og tiden lige efter.

Det er historien om en meget ung mand, der som 19 årig tog til Rom og det fanatiske Italien helt alene og uden at kunne et ord Italiensk, for at tage hul på den karriere, hans åbenlyse talent havde tiltænkt ham. Og om hvordan den sky ranglede knægt fra Danmark med den kælne boldbehandling og det sublime blik for spillet skulle lære skyggesiderne at kende i den sport han elskede og som nu var hans levevej, og om hvordan han skulle komme til at mestre diplomatiets kunst som ingen anden.

Bogen er fyldt med hidtil ikke fortalte historier i en ellers yderst veldokumenteret karriere. Netop det faktum, at Jakob Kvist har spurgt folk med afstand til Michael Laudrup, hvis man ser bort fra bror Brian samt vennen Klaus Berggreen og vennen fra gymnasium tiden, Frank Høj, der
stadig i dag er ven af Michael, har givet langt flere detaljer omkring mange ting der hidtil ikke har været talt så åbent om, hvor familien Laudrup selv har været medvirkende.

Jakob Kvist har i sit arbejde, talt med både Cruyff og Valdano samt Chaniglia fra Laudrups tid i Lazio, og det er der kommet særdeles spændende og informative detaljer ud af. Cruyff løfter blandt andet sløret for et par detaljer vedrørende bruddet mellem dem, og Laudrups efterfølgende skift til Madrid, og modsat hvad man skulle tro, er Cruyff fuld af beundring for Laudrup. Og de påståede gnidninger bliver også aflivet, af Cruyff selv, Siw Laudrup samt blandt andre Bakero og Guardiola fra det gamle ” Dream Team”
Valdano bidrager også særdeles rundhåndet med historier om tiden hos Real, og Laudrups nærmest magiske indflydelse på med og modspillere. I en passage fortæller han. ”Sjældent har jeg set en
flok spillere være så glade for en medspiller. For tiden vil alle, både spillere og bolddrenge være som Michael Laudrup. Alle kigger den ene vej, mens de forsøger at aflevere den anden”.

Det kommer også frem fra Siw Laudrup, at selvom Michaels fodboldhjerte grundet den anden sæson i Madrid der ikke blev den store succes, selvom han selv spillede gode kampe, lå i Barcelona, så faldt især Siw og børnene godt til i Madrid på trods af, at hun på det nærmeste var grædefærdig da Michael valgte Madrid. Som hun forklarer tog det hende fem år at falde til i Barcelona. Catalanerne er meget selvbevidste og meget mere indelukkede end befolkningen i Madrid og for en spillerkone som er ligegyldig da det er hendes mand det hele handler om, virkede Madrillenerne langt mere varme og imødekommende. Det forklarer vel meget godt hvorfor familien den dag i dag er bosat i Madrid, da hele familien trives der. Men det bedste fodbold, det blev spillet i Barcelona og selve Laudrups rolle på banen blev en helt anden i Madrid med mere defensivt arbejde i en 4-4-2 diamant formation, med ham på den offensive midt, og Redondo som den defensive styrmand. Bogen skildrer desuden Spaniens 2 største klubbers forskellighed med hensyn til ledelse og forhold.

Det eneste der kan irritere lidt i det der ellers er suveræn læsning, er den måske manglende kompromisløse tilgang til tingene. Hvor Stig Tøfting i hans ” No Regrets ” tager bladet fra munden og sætter det tavshedskodeks til vægs der ellers er reglen i fodboldverdenen, så lukker Jakob Kvist aldrig rigtigt op for hanerne og afslører noget hvor man tænker ” hold da op ”. Han fortæller ganske vist mange historier mere indgående end man ellers har hørt det før, hvilket uden tvivl hænger sammen med de kilder han har brugt og deres velvillighed til at bidrage til projektet, men man fornemmer Laudrups diplomati i værket hvilket sikkert heller ikke er tilfældigt, da han har skullet godkende værket, eller også hænger det sammen med, at det er Michael Laudrup. En gentleman, en diplomat, en ambassadør, der ved hans eksemplariske forvaltning af et kæmpe talent, han sympatiske fremtræden simpelthen har fremtvunget en naturlig respekt om hans person.

Man trækker bare ikke Laudrup ned i sølet. Da han altid har opført sig eksemplarisk, ville et angreb på hans person være som at klippe vingerne af nationalfuglen. Og det er fortjent nok.

Det gør så bare, at der mangler lidt saftige detaljer der kunne fungere som krydderi. Men historien
om Michael Laudrup, det er en spændende historie i sig selv, og har fået den behandling den fortjener i bogen. Et flot portræt.

Herfra skal den 5 ud 6 stjerner.